Julebasar 2014

julebazar1.jpg
  • Dato: 13-12-14
  • Tid: kl. 13.00 - 16:00
  • Sted: Klostergården Herlufsholm

Lørdag den 13. december inviterer Herlufsholms SOS-Børneby-gruppe traditionen tro til julebasar med tombola, boder, gløgg og æbleskiver.

Julebasaren, som finder sted i Klostergården, åbnes i år af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, der er protektor for SOS-børnebyerne i Danmark.

 

SOS-Børneby gruppen håber at se alle med tilknytning til skolen til en hyggelig eftermiddag, hvor der skabes et stort overskud til det gode formål: SOS-Børnebyerne.

 

Præmierne er sponsoreret af velvillige erhvervsdrivende i Næstved og af skolens forældrekreds.

 

I forbindelse med julebasaren vil HKH Prinsesse Benedikte få overrakt kr. 250.000 til SOS Børnebyerne.