I sin tale til de nyudklækkede studenter filosoferede rektor over det værste og det bedste i tilværelsen.
"Tiden er kommet til at I nu - iført jeres nys erhvervede studenterhuer - og med studentereksamens- og IB-beviset fastklemt under armen, kan drage videre ud i verden; som studerende, i militæret, som praktikant, som oplever af nye tilbud, som verdensborger, der kan det hele og alligevel skal starte på det nye igen og igen.
Det er både det værste og det bedste. For sådan er livet for os alle. Et smukt, men undertiden vanskeligt sammensurium af det, der er det bedste og det, der er det værste. Nogle gang kan vi selv være med til at bestemme, om det nu er eller bliver det ene eller det andet - andre gange er vi blot et lille fnug mellem himmel og jord, som slet ikke kan påvirke om dét, der nu sker, bliver det værste eller det bedste.
Hvad mon var det bedste og det værste for jer, der nu sidder her i kirken - i de år i var her - og hvor meget kunne I selv styre, hvad der var det bedste og hvad der var det værste?
Var "det bedste" morgensang i kirken, når vi sang "End lyser Skovklosterets mure"? Eller var det værste at skulle på SUS? Eller var det indimellem i virkeligheden det bedste? Helt sikkert så er det bedste, når der er burgere til bordet - og at timer bliver aflyst i sidste øjeblik - det er det bedste. At skulle til samtale med Heis er det værste - indtil man får at vide, at det er fordi man skal have ros… Rejseweekender, læsedage, dage med mere frihed end man lige havde regnet med - det det bedste - og at komme tilbage fra rejseweekend - det er det bedste.
Regnvejr er det værste - især når man skal til bordet eller til morgensang - men ikke snevejr, for så man kan komme til at give den, man er forelsket i en vasker - det er det bedste.
Fugleskydning, vildtaften, nissebal, rygeområdet, det det bedste. En dobbelttime er det værste. At få 12 i AT det er det bedste - at få 2 i kemi det er det værste - og man bliver ked af det. Slag, psykisk vold og mobberi er det værste - og man kan ikke sige det til nogen - ikke en gang til sin præfekt. Det værste er ensomhed, længsel og at være ked af det - og savne sin familie er klart det værste - men så bliver det morgen og solen skinner, og der er grønt og smukt og den nærmeste er sød og smiler - og så er det bedste at være discipel på Herluf - og man er bare helt ovenpå, og har glemt, at man både ringede og mailede og sms'ede til Gud og hvermand og fortalte, at det var det værste at være på Herluf - og man nu slet ikke forstår alle de beskeder, der ligger til en - beskeder, der trøster og hjælper - for Mand, det er bare fedt at være på Herluf, det er det bedste… En god præfekt og en kærlig sovesalslærer er det bedste. Det bedste er sommerferie, gode kammerater fra Herluf og jubilæumsstævner. At køre over broen til Herluf er det værste og det bedste. At skulle yde før man kan nyde er både det værste og det bedste. At blive student er det bedste. At skulle herfra er det bedste - og det værste."
Se hele talen HER