Elever i landsfinalen i EBG

vindue.jpg
29 apr 2013
 
Elever i landsfinalen i EBG

 "Firmaet" "Senice" kvalificerede sig fredag d. 19. april til at deltage i finalen i European Business Games.

Firmaet er en gruppe 3.g'ere fra Erhvervsøkonomiholdet, som har udarbejdet en forretningsplan for at starte et firma for serviceydelser til ældre. Ideen er at koordinere tilbuddene under en portal, hvorved de ældre får bedre og billigere tilbud, samtidig med at besøgene koordineres hvad angår tid og sted.

 "Senice" eller "Senior service", som det er modelleret over, tjener sine penge ved at modregne et honorar på 5% for hver henvisning. Det er beregnet, at niveauet for velplejeydelser dermed kan højnes til fordel for de ældre. "Senice" har i første omgang tænkt sig at starte i de ti største byer i Danmark. Sidenhen følger flere filialer i flere byer og i vores nabolande. I takt med, at der bliver flere og flere ældre, at de bliver gradvist bedre økonomisk stillet, og at de i stadig mindre grad er bange for IT løsninger, vil der være et stadig større marked for firmaet.

"Senice" skal nu deltage i landsfinalen d. 2. maj 2013.

Det er første gang Herlufsholm har deltaget i den landsdækkende finale. Et stort tillykke til eleverne - vi ønsker dem held og lykke til landsfinalen!