Top billede

 

Jubilæumsår for Herlufsholm

Jubilæumsår for Herlufsholm
02sep 2014

"Hele skoleåret bliver en jubilæumsfest! Det hovedoverskriften på det kommende skoleår på Herlufsholm Skole, der den 23. maj næste år fylder 450 år. Programmet er færdigt i overskrifter, og Heis understreger, at det er vigtigt, at alle skolens ansatte og elever bliver inddraget i festlighederne. Og det glæder lige fra indvielsen af Helenhallen i næste måned med deltagelse af undervisningsministeren til selve jubilæumsdagen.

Her håber rektor, at dronning Margrethe vil deltage. Invitationen er sendt. Men hele skolen skal have mulighed for at deltage i festlighederne, hvor der er kongelig ballet, sang og indvielse af skulptur på den nyrenoverede Røde Plads.

Alle skal være med - 450 år jubilæum er en så stor begivenhed, at det er vigtigt, at alle der er tilknyttet skolen, får mulighed for at være med. Det er ikke mange steder, at man har kunne drive skole i 450 år med det samme udgangspunkt. Det er en bedrift, der bør fejres med maner, siger Klaus Eusebius Jakobsen.

Han har været rektor i 21 år, så hverken han eller andre på skolen var med, da Herlufsholm sidst holdt jubilæum - 400 år tilbage i 1965. Men selve jubilæums-kalenderen er en lang perlerække af aktiviteter. Blandt andet udgiver Post Danmark er særfrimærke.

Den første egentlige markering er indvielsen af Helenhallen den 22. august, hvor undervisningsminister Christine Antorini (S) har givet tilsagn om at deltage.

I september - den 12. - fejres jubilæet med en stor reception i Moltkes Palæ for Gammelherlovianere. Der bydes på taler, musik og et godt glas vin. Og Klaus Eusebius Jakobsen indrømmer, at receptionen i København nok tager lidt at »trykket« af festdagen den 23. maj. Her vil simpelt hen ikke være plads, hvis alle tidligere elever møder op på Herlufsholm.

Andre markeringer er et fakkeltog fra Herlufsholm til Axeltorv i forbindelse med kulturnatten den 3. oktober. Klaus Eusebius Jakobsen håber, at borgmester Carsten Rasmussen vil tage imod på byens torv.

I december er den store begivenhed besøg af prinsesse Benedikte, som modtager 250.000 kroner, som elever har indsamlet til SOS-Børnebyerne. Skolen er sponsor for House Herlufsholm i Botswana, og elev-aktiviteter har gennem årene sikret 1,2 millioner.

En anden festaften bliver 13. januar, hvor elever sætter over 600 små papirbåde med lys i Susåen ud for skolen. - Og vi rydder op efter os, siger rektor.

Herlufsholm bliver også fejret med en bog. Forfatteren Jakob Fälling skriver en bog om, hvordan det er at være elev på Herlufsholm Skole i 2015. Bogen udkommer til foråret.Og Herlufsholm-rektoren har også et jubilæums-ønske. Han kunne godt tænke sig, at Den Hvide Bro over Susåen ud for Herlufsholm blev genskabt. Ønsket er hvisket til borgmesteren, men man afslører jo ikke på forhånd, hvad en gave indeholder."

Citat: Sjællandske 23. juli 2014


Persondata information