Top billede

 

Godt nyt til alle Gammelherlovianere med IB Eksamen

Godt nyt til alle Gammelherlovianere med IB Eksamen
12jan 2018

Den internationale studentereksamen IB - International Baccalaureate - har endelig opnået fuld anerkendelse i Danmark.
Gennem en årrække har omregningen af karakterer for IB-studenter været skæv, så det var vanskeligere for studenter med et eksamensbevis fra IB at komme ind på devideregående uddannelser. Dette på trods af, at uddannelsen er anerkendt på universiteter i hele verden på grund af sit høje faglige niveau.
Gennem de sidste par år har Foreningen af IB-skoler i Danmark været i dialog med politikere og embedsmænd i både Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) for at gøre opmærksom på problemstillingen, og i sommer fremlagde UFM en grundig rapport, som tydeliggjorde problemerne ved omregning af IB-karakterer. I rapporten fremlagde embedsmændene også et forslag til en ny omregningsskala, som tilgodeser IB-uddannelsens høje standard, sammen med en række ændringsforslag i forhold til IB-elevernes optagelse på de videregående uddannelser.

De nye regler betyder bl.a. at IB-studenter i den lavere ende af karakterskalaen lettere kan komme ind på bl.a. Professionshøjskoler og Erhvervsakademier, men særligt IBstudenteri mellemgruppen kommer til at se, at der er flere åbne døre på universiteterne.

Du kan læse den fulde pressemeddelelse HER


Persondata information