Top billede

 

Karriereaften 9. april

Karriereaften 9. april
03apr 2018

!!AFLYST!! Arrangementet er desværre aflyst pga. for få tilmeldte.

Endnu engang afholder Herlufsholm karriereaften for diplene, hvor de vil blive præsenteret for Gammelherlovianeres forskellige valg af karriere.

Til denne karriere event har diplene også mulighed for at få CV sparringssamtale med forældre Lea Houlind.

Diplene kan denne gang glæde sig til følgende præsentationer:

Adam Estrup (Sorø '83)

Selvstændig rådgiver

Man kan ikke besejre verden, før man besejrer sig selv. Adam vil snakke om fornuften i at bruge et, to og måske tre sabbatår på at finde den rette vej. Ikke i hængekøjen, men med andre mennesker om reelle opgaver og reelle udfordringer. Adam er ingeniør samt MA i kommunikation, og han har arbejdet 26 år med kommunikation inden for klassisk teknologi, business, jura, Life Science samt med start-ups inden for handel, sundhed og medier. Har en blog på Børsen:  http://borsen.dk/opinion/blogs/author/8019319/adam_estrup.html

 

Nicolai Rossen ('06)

Titel??

Nicolai Rossen ('06) er uddannet BA i Global Management fra Regent's, London og M.Sc. i Strategic PR fra Pompeu Fabra, Barcelona. Han driver på 7. år PR- & PA-bureauet Rossen & Company og er desuden investor i en række startups samt redaktør for Herlovianersamfundets kvartalsmagasin, Herlovianeren. I 2017 blev han kåret til Talent100 i Berlingske store talentkonkurrence, hvor han forklarede sin succes med evnen til at drive »personlig forretning« gennem netværk. Hør mere om dette, og hvorfor hans mantra lyder »Livet på Herlufsholm starter efter Herlufsholm«.

 

David Mouyal ('97)

Public Affairs Chef

David arbejder for verdens største bioteknologiske virksomhed, som Public Affairs Chef, hvor han dagligt er i dialog med politikere og beslutningstagere inden for sundhedssektoren. David har ligeledes en karriere i Lundbeck og Udenrigsministeriet, og med en juridisk baggrund vil David fortælle om sin karrierevej og hvilke muligheder en juridisk uddannelse åbner op for. 

 

Christian Mellentin ('90)

Entreprenør

Christian har været Sergent i Livgarden og derefter Frømand i Søværnets Frømandskorps. Han har læst på universitetet (flere indenlands og udenlands) og fået både en M.Sc. og Ph.D i hjerneforskning og arbejdet som Post Doc. Siden er han gået over i forretning (læst sideløbende en Henley MBA) og er idag selvstændig med diverse Start-Ups, bestyrelsesposter, fondsarbejde, stifter af DK's første poloklub mv.

 

 


Persondata information