Top billede

 

På vej mod et røgfrit Herlufsholm

På vej mod et røgfrit Herlufsholm
16nov 2018

Mandag den 12. november havde Herlufsholm besøg af Dr. Med. Jørgen Vestbo, der blandt andet er Professor i Lungemedicin og overlæge ved North West Lung Centre, Manchester University NHS Foundation Trust. Jørgen er også Formand på undersøgelsen om rygning og unge ved Videnscenter for Forebyggelse og kunne i et kontant oplæg fortælle eleverne om konsekvenserne ved at vælge at ryge, nemlig at de bliver dumme, grimme og fattige!

At man tager et aktivt valg om at ryge, betyder i følge Jørgen Vestbo også, at man samtidig bliver snydt af en tobaksindustri der tjener mange penge. Unge påvirkes i dag af en industri der eksempelvis gennem film, reklamer og festivaler gør alt for at få unge til at begynde at ryge. Og her lød Jørgens klare opfordring:  Lad nu være, ikke alene er det dumt og har konsekvenser for din krop og tilværelse, men det er heller ikke fremmende for din karriere, da rygning i dag anses for lavstatus!

I Danmark har vi den højeste dødelighed som følge af KOL. Trods den kedelige statistik, anslår man at hver dag begynder 40 danske børn og unge at ryge og derved bane vejen mod afhængighed. 91 % af alle rygere er begyndt at ryge før 20 års alderen! Når man er ung bliver man lettere afhængig og påvirkningen fra nikotinen skader kroppen og hjernen tidligt i ens liv. Med fokus på afhængighed fastslog Jørgen at også midler som snus er en gateway til rygning og afhængighed!

I sit daglige arbejde tilser Jørgen patienter én dag om ugen. Hans patienter lider i dag, som en konsekvens af deres rygning, alle af KOL eller andre lungesygdomme. Med sig havde Jørgen en klart budskab fra sine patienter til eleverne: "De ville ønske de aldrig var begyndt at ryge"!

Jørgens besøg sker som et led i, at vi bevæger os hen imod et 100% røgfrit Herlufsholm i 2020.


Persondata information