Gammelherlovianer Mesterskabet i golf 2013

Trolpaaboldoglonggrass.jpg
  • Dato: 14-09-13
  • Tid: kl. 08.31 - 15:00
  • Sted: Kokkedal Golfklub
  • Pris:
    kr. 500,-

Lørdag d. 14/9 afholdes dette års Gammelherlovianer Mesterskab i golf på Kokkedal Golfklub. Prisen for at deltage i mesterskabet, "banevand", frokost og evt. præmier er 500,- (gælder også for medlemmer af KGK samt venskabsklubber deraf), og man tilmelder sig og betaler samtidig HER

Turneringsbetingelser og praktiske informationer:

Kokkedal Golfklub den 14. september 2013, med Gunstart kl. 08:30, og sidste tilmeldingsfrist er 9. september 2013 kl. 12:00 (max. hcp. 36). Der er desværre kun plads til 40 spillere, så skynd dig at tilmelde dig og få sat kryds i kalenderen. Der spilles Stableford med præmier til de første mange individuelle scores, bedste holdscore, længste drive og "tættest på pinden". Ved lige score afgøres placeringer efter bedste bag-ni og derefter ved lodtrækning.

Driving rangen kan benyttes fra kl. 07.00 og restauranten er IKKE åben for morgenmad, så medbring venligst selv evt. morgenmad og kaffe. Der vil blive serveret kolde drikkevarer på runden.

Vi mødes foran klubhuset senest kl. 08.00 til velkomst og matchinfo, hvorefter der er afgang til hullerne. Holdene vil blive inddelt og listen sendt rundt til deltagerne et par dage inden turneringen.

Efter runden (ca. kl. 13.30) vil der blive serveret en dejlig frokost, hvor Herlovianersamfundet har været så venlig at byde på drikkevarer. Under / efter frokosten vil der blive uddelt præmier, og vi vil hylde Eivind Sveinbjørnsson der vil blive tildelt et "Æresmedlemskab" for sit mangeårige engagement i Herlovianergolf.

Sponsorater:

Vi har heldigvis allerede fået indikationer på rigtig mange sponsorgaver, men vi ville sætte stor pris på yderligere både store som små. Skulle du have en virksomhed der kan tilbyde produkter, gavekort, logobolde, osv. som præmier til mesterskabet, venligst send en mail til lars@front-events.com.

Vi skal samtidig gøre opmærksom på at Soraner dysten bliver afholdt i Sorø den 5. oktober med gunstart kl. 08.30 (max. 12 deltager fra Herlufsholm). Skulle du være interesseret i at deltage i denne match, venligst send en mail til: lars@front-events.com. Nærmere info tilgår når vi nærmer os dagen !

På snarligt gensyn og god træning !

Benedikte, Tyge og Svenne