Ved accept af handelsbetingelserne erklærer brugeren sig indforstået med de i aftalen fastsatte betingelser og vilkår.
1. MEDLEMSKAB AF HERLUFSHOLM ALUMNI
Alle Gammelherlovianere (personer som har været elever på Herlufsholm Skole) kan få gratis adgang til sitet www.alumni.herlufsholm.dk via et brugernavn og adgangskode. Alle, som i november 2012 var tilmeldt Herlufsholm Alumni har pr. email fået tilsendt et brugernavn og en adgangskode og kan derefter logge ind på netværket. Alle andre Gammelherlovianere skal udfylde en indmeldelsesformular, hvor oplysninger om navn, adresse og årgang indskrives. Herlufsholm Alumni kontrollerer disse oplysninger den først kommende skoledag efter indsendelsen, og hvis alt er i orden fremsendes brugernavn og adgangskode elektronisk.
Alle der er tilmeldt som brugere, vil jævnligt få tilsendt Herlufsholm Alumnis nyhedsbrev. Hvis brugeren ikke længere ønsker at være tilmeldt nyhedsbrevet, afmeldes dette i nyhedsbrevet eller ved at kontakte Herlufsholm Alumni.
Brugeren kan til enhver tid bede om at få slettet eventuelle personlige oplysninger (udover navn og årgang), der findes på sitet.
Alumni administrationen forbeholder sig ret til at slette profiler i tilfælde af, at medlemmerne agerer uetisk.
Juridiske betingelser for brug af netværket
Herlufsholm Alumni, vore redaktører eller andre bidragydere til generelt materiale på netværket kan ikke direkte eller indirekte gøres ansvarlige for eventuelle konsekvenser af anvendelsen af generelle oplysninger og informationer.
Alle rettigheder til indhold på sitet tilhører Herlufsholm Alumni og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller gengives uden skriftlig tilladelse. Det er dog tilladt at printe materiale ud til eget ikke-forretningsmæssig brug, såfremt at der ikke redigeres i materialet.
Brugerne må ikke oprette profiler i andres navn, ligesom at brugerne ikke må udgive sig for en anden eller bruge urigtige data, når Alumninetværket anvendes.
Profilnavn samt password er personlige og må ikke videregives til andre.
Der forventes god opførsel af vore brugere, og Herlufsholm Alumni forbeholder sig ret til at udelukke medlemmer fra alumni.herlufsholm.dk, hvis det vurderes, at adgangen til sitet misbruges.
Herlufsholm Alumni kan ikke påtage sig ansvaret for kommunikation eller materiale, som medlemmerne sender til hinanden.
På Alumninetværket har brugerne blandt andet mulighed for at kommunikere og udtrykke sig via åbne debat forums. Brugerne har selv ansvaret for, hvad der skrives i det åbne rum, og kan blive gjort ansvarlig for det. Derfor skal gældende lovgivning overholdes.
Herlufsholm Alumni forbeholder sig desuden ret til at fjerne indlæg uden varsel.
Herlufsholm Alumni påtager sig ikke yderligere ansvar end, hvad skolen er forpligtet til efter dansk ret. Det forudsættes, at brugeren er bekendt med sitets handelsbetingelser, som altid vil være annonceret på forsiden under "Handelsbetingelser".
2. PRODUKTER
Gammelherlovianere og andre med tilknytning til Herlufsholm, har mulighed for at donere midler til Herlufsholm Skole via det automatiske betalingsmodul på alumninetværket. Det er muligt at støtte med et fast bidrag eller et enkeltstående beløb. Desuden er det muligt at betale for enkelte arrangementer via det elektroniske betalingsmodul.
Efter tilmelding og betaling vil brugeren i alle tilfælde modtage en bekræftelse på tilmeldingen samt en ordrebekræftelse på købet på den oplyste E-mail.
Fra 2012 bortfaldt bundgrænsen vedr. fradrag. Derfor er det nu muligt, uanset donationens størrelse, at opnå skattemæssig fradragsret for beløbet. Herlufsholm står for indberetningen af donationen til SKAT. Donor skal blot oplyse CPR-nummer i forbindelse med donationen, og herefter vil fradraget automatisk fremgå af donorens næste årsopgørelse.
Abonnementsbetingelser for faste bidrag
De faste bidrag vil automatisk blive trukket fra brugerens betalingskort via PBS - kortindløsning, den 1. skoledag i måneden. Hvis donor tilmelder sig faste bidrag efter den 10. i en måned, vil abonnementet være gældende fra den efterfølgende måned. Dvs. starter man sin donation d. 9/1 2013, trækkes beløbet med det samme og næste trækning vil være d. 1/3 2013.
Ved at acceptere abonnementsbetingelserne- handelsbetingelserne underskrives der på, at donor ikke udgiver sig for en anden person eller opgiver urigtige data.
I tilfælde af, det anvendte kreditkort udskiftes, skal dette venligst meddeles Herlufsholm Alumni.
Donoren kan til hver en tid opsige de løbende indbetalinger med en måneds varsel. Opsigelse kan kun ske ved skriftlig henvendelse til Herlufsholm Alumni pr. post, mail eller ved at benytte kontaktformularen, som findes på alumni.herlufsholm.dk. Donorens faste månedlige bidrag fortsætter, indtil det opsiges jf. ovenstående vilkår.
Det er ikke muligt at sætte løbende indbetalinger i bero i forbindelse med ferie eller lignende.
3. FORTROLIGHED
Herlufsholm Alumni er forpligtet til at behandle dokumenter, tekniske oplysninger, personlige oplysninger samt øvrige oplysninger, som brugeren og donoren måtte meddele Herlufsholm Alumni forud for eller efter indgåelsen af Handelsbetingelserne, fortroligt. Herlufsholm Alumni træffer alle nødvendige foranstaltninger til hemmeligholdelse af sådanne oplysninger meddelt i medfør af Handelsbetingelserne, ligesom Herlufsholm Skole pålægger sine ansatte ovennævnte fortrolighedsforpligtelse.
Alle personlige oplysninger opbevares i en lukket database hos Herlufsholm Alumni, og vil udelukkende blive brugt internt på Herlufsholm Skole og til henvendelse i forbindelse med informationsmateriale, indbretening af fradrag til SKAT mv. Disse oplysninger bliver registreret i forbindelse med, at brugeren forlader Herlufsholm Skole efter endt skolegang, eller hvis en Gammelherlovianer, der i forvejen ikke er medlem af Herlufsholm Alumni, ønsker at benytte netværket. Brugeren har desuden mulighed for at skjule sine personlige oplysninger for andre medlemmer på netværket, ved at klikke på brugeren navn, som findes i menuen øverst på sitet.
Oplysninger afgivet til Herlufsholm Alumni videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, med mindre at brugeren har givet tilladelse til det. Herlufsholm Alumni registrerer ingen personfølsomme oplysninger, som der ikke er givet tilsagn om.
Når brugerne er registeret hos Herlufsholm Alumni, har de altid ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dem.
Hvis en donor ønsker, at donationen skal være anonym afkrydses feltet i formularen vedrørende personlige oplysninger.
4. PRISER OG BETALINGER
Såfremt arrangementer mv. tegnes til en rabatteret pris, eksempelvis som et led i en kampagne, gælder den rabatterede pris alene i den angivet periode, med mindre andet er oplyst.
Hvis de tjenester, brugeren har tilmeldt sig, på et tidspunkt får ændret momsstatus eller pålægges anden afgift, forbeholder Herlufsholm Alumni sig ret til at ændre de løbende opkrævede beløb tilsvarende med varsel på 30 dage.
Alle priser er i danske kroner, og der tages ingen form for betalingsgebyr ved en donation eller i forbindelse med tilmeldign til et arrangement.
Betalinger og sikkerhed
Aftaler om donation eller betaling til at arrangement på www.alumni.herlufsholm.dk anses for endeligt indgået, når bestillingen er gennemført.
Når du betaler med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du opnår mulighed for at afvise din betaling, ved modtagelse af betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internetbutik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dataudveksling i forbindelse med alle transaktioner er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan se disse.
Herlufsholm Alumni anvender et DIBS-betalingsmodul. Betalingen med kreditkort i denne butik er derfor sikkert og certificeret af VISA og Mastercard. Oplysningerne, som indtastes, bliver krypteret, og det betyder, at du og PBS er de eneste, som kan læse oplysningerne. Herlufsholm Alumni har på intet tidspunkt adgang til dine kortoplysninger.
Kriterier for at gennemføre transaktioner med kortindehavers kortnummer
Ved tilmelding til løbende donationer accepterer du, at Herlufsholm Alumni må trække det aftalte beløb periodevis, som stemmer overens med prisen på det valgte produkt og tidspunktet for den automatiske fornyelse af dine medlemsperioder.
Hvis du skifter betalingskort, bør du venligst oplyse Herlufsholm Alumni om dette, som dermed kan tage højde for dette inden abonnementets udløb.
Kvittering for gentagne træk på kreditkortet
Der fremsendes en kvittering til din selvvalgte E-mail, hver gang der trækkes et beløb på det valgte kreditkort. Dvs. når en løbende donation fornyes eller ændres.
Betalingsmuligheder der accepteres:
På alumni.herlufsholm.dk har donor mulighed for at foretage betalinger med følgende kreditkort:
- Dankort / VISA- Dankort
- Diners Club
- Mastercard
- VISA
- JCB
- American Express
- Enkelte VISA Electron kreditkort.
Herlufsholm Alumni tilbyder gebyrfri betaling med kreditkort.
5. FORTRYDELSESRET
Alle køb på alumni.herlufsholm.dk giver 14 dages fortrydelsesret fra det tidspunkt, hvor du har betalt for produktet. Udnyttelse af fortrydelsesretten kan ske ved at henvendelse til Alumni administrationen - se nedenfor.
Forbehold for Ændringer:
Herlufsholm Alumni forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der er gældende for denne hjemmeside. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der forekomme ændringer.
Der tages forbehold for eventuelle trykfejl og prisændringer.
Reklamation
Ud over den angivne fortrydelsesret er det ikke muligt at få sine penge retur produkterne på www.alumni.herlufsholm.dk.
6. LOVVALG OG VÆRNETING
Ved accept af Handelsbetingelserne accepteres det, at aftalen er underlagt dansk ret, og eventuelle uoverensstemmelser mellem parterne, der ikke kan løses ved forhandling, kan indbringes for de danske domstole.
7. ADMINISTRATION
Administration af Alumninetværket herunder medlemskaber, donationer arrangementer mv. foretaget på alumni.herlufsholm.dk administreres af: Herlufsholm Skole og Gods, Herlufsholm Allé 170, 4700 Næstved, CVR nr.: 85896318
Spørgsmål eller andet skal ske til:
Herlufsholm Skole og Gods
Att: Herlufsholm Alumni
Herlufsholm Allé 170
4700 Næstved
Tlf.: +45 55 35 75 01
E-mail: alumni@herlufsholm.dk
Betingelserne er gældende fra d. 1. december 2012.