Gammelherlovianer Mesterskabet i golf 2014

1.jpg
  • Dato: 20-09-14
  • Tid: kl. 08.30 - 15:00
  • Sted: Kokkedal Golfklub -foran klubhuset.
  • Pris:
    kr. 550,-

Lørdag d. 20 september afholdes dette års Gammelherlovianer Mesterskab i golf på Kokkedal Golfklub.

Prisen for at deltage i mesterskabet, frokost og evt. præmier er 550,- (gælder også for medlemmer af KGK samt venskabsklubber deraf).

Tilmelding og betaling kan ske ved at klikke HER.

Sidste tilmeldingsfrist er den 14. september 2014 kl. 12:00 (max. hcp. 36). Der er desværre kun plads til 40 spillere, så skynd dig at tilmelde dig og få sat kryds i kalenderen.

 

Turneringsbetingelser og praktiske informationer:
Der spilles Stableford med præmier til de første mange individuelle scores, bedste holdscore, længste drive og "tættest på pinden". Ved lige score afgøres placeringer efter bedste bag-ni og derefter ved lodtrækning.

Driving rangen kan benyttes fra kl. 07.00 og restauranten er IKKE åben for morgenmad, så medbring venligst selv evt. morgenmad og kaffe.

Vi mødes foran klubhuset senest kl. 08.30 til velkomst og matchinfo, hvorefter der er afgang til hullerne. Holdene vil blive inddelt og listen lagt ud på Golfbox et par dage inden turneringen.

Efter runden (ca. kl. 13.30) vil der blive serveret en dejlig frokost, hvor Herlovianersamfundet har været så venlig at byde på drikkevarer. Under / efter frokosten vil der blive uddelt præmier, og vi har fået tilsagn fra både Heis og Stander om deltagelse.

 

Sponsorater:

Vi har heldigvis allerede fået indikationer på rigtig mange sponsorgaver, men vi ville sætte stor pris på yderligere både store som små. Skulle du have en virksomhed der kan tilbyde produkter, gavekort, logobolde, osv. som præmier til mesterskabet, venligst send en mail til lars@front-events.com.

Vi skal samtidig gøre opmærksom på at Soraner dysten bliver afholdt i Sorø den 5. oktober med gunstart kl. 09.00 (max. 12 deltager fra Herlufsholm). Skulle du være interesseret i at deltage i denne match, venligst send en mail til: lars@front-events.com. Nærmere info tilgår når vi nærmer os dagen !

 

På snarligt gensyn og god træning!

Benedikte, Tyge og Svenne