Spinningarrangement 2012

spinning.jpg
  • Dato: 25-09-10
  • Tid: kl. 12.30 - 14:00
  • Sted: Herlufsholm Skole - Røde plads

For at samle penge ind til Herlufsholm skole inviterer en række forældre i samarbejde med skolen til spinningarrangement på Herlufsholm Skole d. 25. september 2010.

Her kan alle der møder op, se ti kendte ansigter fra Herlufsholm Skole svede på en spinningcykel til fordel for skolens engagement i Round Square International. Det er en ny aktivitet, som koster en del penge - ikke mindst for at sikre, at så mange som muligt af skolens elever kan komme til at deltage i såvel interne som eksterne Round Square-aktiviteter - (i konferencer, Grøn Skole-Grønt Flag-aktiviteter, udvekslinger, studierejser, socialt hjælpearbejde i ind og udland mm.).

Herlufsholm Skole har til det formålet oprettet en 'Elevernes rejsefond', som forhåbentlig bliver så stor, at den kan hjælpe til med at dække væsentlige dele af elevernes udgifter til disse arrangementer.

Skolen og forældrefundraisinggruppen, som står bag arrangementet, er nu i gang med at finde sponsorer blandt skolens leverandører, forældre og venner af skolen, og derfor håber vi, at også gammelherlovianere vil støtte op om arrangementet.

Ved arrangementet vil der blive lavet trøjer til rytterne med hovedsponsorernes navne på, der vil være en løbsleder, som løbende annoncerer sponsorerne mm.

Der vil også være salg af forfriskninger.

De ti ryttere er:

Rektor, vicerektor Jørgen Hvidtfelt, direktør Ole Jung, sovesalslærer Niels Koefoed, ledende inspektor Jakob Stubgaard, direktør Hermann Haraldsson '85, IB-koordinator Cecilia Karlström, Caroline Aamodt 3a, Marc C. Myllerup 3a og Hillevi Wachtmeister 3x.

Skulle du have lyst til at yde en "skærv" til dette arbejde - bedes du venligst udfylde denne tilmeldingsblanket/sponsoraftale - som bedes returneret til Rektorkontoret senest den 1. september 2010.

Skolen håber, at så mange som muligt vil bakke op om arrangementet - og ikke mindst glæde alle med et besøg og være med til at heppe på de seje spinnere!

Med venlig hilsen

Forældrefundraisinggruppen og Rektor