Trolletaleren i år var Christian Stadil årgang '90, den hidtil yngste trolletaler. Christian Stadil er nok mest kendt som ejer af sports- og modetøjsfirmaet hummel, men driver derudover en række andre virksomheder og sidder i forskellige bestyrelser og tænketanke, samt holder foredrag i det meste af verden.
Christian Stadil gik i gymnasiet på Herlufsholm Skole fra 1987-1990, hvor han boede som kostelev på hhv. Mygningen og Lassengården. "Efter 9.klasse fra Rungsted privatskole drømte jeg om at komme til U.S.A. og gå på et militærakademi som Young West Point. Men mine forældre var ikke just begejstrede for tanken, og de kiggede i stedet på engelske kostskoler. Kompromisset blev Herlufsholm Skole, og vi ankom en fredag, med efterfølgende undervisningsstart om mandagen, for at se skolen. På en eller anden måde lykkedes det mine forældre at sælge ideen om Herlufsholm Skole, som værende en slags militærakademi endda med eget korps. De glemte bare at fortælle, at det var mange år siden korpset havde eksisteret - en mindre detalje."
Christian Stadilhusker tiden på Herlufsholm Skole som god. "Som enebarn og vant til at leve alle mine mærkelige ideer ud, var Herlufsholm Skole et godt sted at få filet kanterne, og lære i en vis udstrækning at indrette sig. Jeg vil sammenligne det lidt med en teknik, min gode bekendt Palle Granhøj, der har sit eget dansekompagni, bruger i sin undervisning af danserne. Teknikken hedder obstruction, og går ud på, at danserne får fastlåst f.eks. en arm, og skal lære at danse med denne begrænsning. Derved opstår der noget nyt i dansen, og danserne lærer nogle nye udtryk. På samme måde har rammerne på Herlufsholm Skole, som umiddelbart føltes som begrænsninger, gjort at jeg lærte nogle nye ting, og har desuden givet grundlaget for, at noget nyt kunne udfolde sig senere i mit liv, når jeg var mere parat til det."
Årene på Herlufsholm Skole, ligesom de efterfølgende år i Den Kongelige Livgarde, havde for Christian Stadil det tilfælles, at han her fik struktur på tilværelsen, en god indføring i social omgang og ikke mindst det at være sammen med mange mennesker, også mennesker som han måske ikke umiddelbart selv ville have valgt at være sammen med. "I den slags situationer er man nødt til at få det til at fungere, og så opdager man, at der er en gevinst ved ikke altid at vælge den letteste løsning. Når jeg senere i livet har valgt at kaste mig ud i f.eks. bjergbestigning, så er det i høj grad fordi, det giver nogle lærerige og spændende oplevelser at udfordre sig selv, og ikke mindst udfordre sig selv sammen med andre."
Og livet som kostelev er anderledes. "Hvor de fleste teenagere oplever at de kan jonglere med flere identiteter i hhv. skolen, fritiden og hjemme, så smelter disse verdener sammen som kostelev, og man har kun en identitet at gøre godt med. Det er på nogle måder en god ting, men samtidig udfordrende, når man lever så tæt sammen. Godt, fordi man lærer sig selv, og ikke mindst andre godt at kende. Udfordrende, fordi kostlivet indbefatter flere hårde læringssituationer, hvor man ikke altid ved hvad man stiller op."
Trollemorgen var Christian Stadil tilbage på skolen igen, for første gang i mange år siden han forlod den i 1990. "Det var utrolig positivt og sjovt at være tilbage, og ikke mindst at være tilbage mere i øjenhøjde. Jeg tror også først nu, at jeg kan se hvor smukt et sted skolen er og ikke mindst, at den er anderledes end alle andre skoler bl.a. pga. omgivelserne, uniformerne og de mange ritualer. Da jeg fik indbydelsen til at holde trolletalen, kom jeg til at tænke på min egen tid på skolen og på trollemorgenerne. Det gik op for mig, at jeg ikke kunne huske det helt store fra nogle af talerne, og det blev derfor
vigtigt for mig, at forsøge at holde en tale som først og fremmest skulle møde eleverne, der hvor de er i deres liv. Det var dejligt efterfølgende at møde eleverne og få deres positive respons."
I trolletalen kommer Christian Stadil bl.a. ind på, hvad det er for en verden eleverne står overfor, og giver nogle råd til, hvordan de skal håndtere den. Bl.a. opfordrer han eleverne til at arbejde bevidst med deres personlige branding, men samtidig give slip på deres selvbevidsthed. "Umiddelbart kan det lyde som modsætninger, men den personlige branding skal ikke forstås som en rigid selviscenesættelse, ligesom det at give slip på selvbevidstheden, ikke er en eskapistisk flygten fra sig selv. Det handler derimod om at slippe kontrollen, og den indre dialog, og derigennem turde slippe sig selv. Den personlige branding skal først og fremmest være autentisk, dvs. at den skal passe til personen, uden at blive narcissistisk. Men i en globaliseret verden kræves der i høj grad uniqueness, såvel for personer som for produkter, og her er det min opfordring, at eleverne tænker i at tilføje nogle kontraster til dem selv, som kan skille dem ud fra mængden."
En anden pointe i trolletalen er vigtigheden af silonedbrydning, forstået som det at udviske grænserne mellem forskellige fag og mellem privat- og arbejdsliv, således at man i højere grad kan tænke og agere konceptuelt. Christian Stadil talte om, hvordan man bl.a. i hummel har haft succes med at nedbryde de interne faglige siloer, og nævnte Herluf Trolle som et eksempel på en silobryder og et nuanceret menneske, der besad meget forskelligartede kompetencer. "I dag er der brug for, at vi som mennesker tør lukke lidt kaos ind i vores liv, og tør at være åbne overfor nye input, således at vi bliver mere alsidige og mangefacettede. Det er det, vi skal leve af i Danmark."
Kan Herlufsholm Skole ruste eleverne til de nye krav? "Det er min oplevelse, at Herlufsholm Skole allerede er rigtig godt med. Her har man et holistisk syn på eleverne, og de mange elever fra udlandet, bidrager i høj grad til at give et større udsyn. Den internationale studentereksamen og Duke of Edinburgh-programmet, hvor eleverne prøver kræfter på tværs af discipliner som sport, service, kreative kompetencer og ekspeditioner, synes jeg er utrolig spændende tiltag og en helt rigtig tilgang til at ruste eleverne. I undervisningen kunne man måske i endnu højere grad, tænke i at arbejde projektorienteret, og i at blande elevernes kompetencer og fag. F.eks. kunne man overføre open-source tankegangen, som man mere og mere ser det i erhvervslivet, hvor eksempelvis forbrugerne er med til at skabe produkterne, og hvor man arbejder mere projektorienteret, til undervisningen. Men alt i alt synes jeg skolen er rustet til de nye krav."
"Et andet spændende initiativ på Herlufsholm Skole er Herlufsholm Alumni. Jeg synes det er et rigtig godt initiativ og jeg kan se muligheder i et elektronisk baseret netværksforum, hvor medlemmerne vil kunne bruge hinanden som løftestang i forskellige situationer. Personligt tror jeg mest det vil være interessant at bruge forretningsorienteret, som en platform til f.eks. at efterspørge kompetencer eller kontakter på nye markeder. Fordelen er, at netværket i en vis udstrækning er funderet på et fælles værdigrundlag, som skolen har givet os. Dernæst er det et mindre og lukket forum, hvor man i netværk, som er åbne for alle, nemt spreder energien for meget."
Trolletalen blev rundet af med en opfordring til at finde sin passion og sætte mål for sit liv. Men hvad er Christian Stadils passioner og mål? "Jeg føler mig utrolig privilegeret i såvel mit arbejds- og privatliv, som i høj grad er udtryk for mine passioner. Arbejdsmæssigt kan jeg godt lide at arbejde med udvikling og idegenerering, og synes, at spændingsfeltet mellem det forretningsmæssige og det kreative, er utrolig spændende. Privat er jeg egentlig passioneret om ret så mange ting, bl.a. min kæreste, at være sammen med gode venner og møde inspirerende mennesker, kunst, litteratur, filosofi, bjergbestigning, kampsport og senest surfing, som dog er lidt af en nød at knække."
"Mit mål er så vidt muligt at være med til at ændre nogle ting i verden og præsentere nye måder at tænke det at være menneske på. Det forsøger jeg bl.a. gennem mit virke i forretningsverdenen, gennem bøger, indlæg og interviews og desuden ved at være med i diverse tænketanke og andre fora. Et nyt projekt er f.eks. at sponsorere fodboldlandsholdet i Sierra Leone, et land med den triste rekord at have verdens højeste børnedødelighed. Når landsholdet spiller er der 40.000 tilskuere og det er håbet at disse fodboldspillere, kan bliver rollemodeller for deres landsmænd, bl.a. i forbindelse med at advokere mod blood diamond traficking og ubeskyttet sex. Herudover er det tanken, at landsholdets fodboldtrøjer skal produceres i Afrika, og dermed kunne sælges billigere, for på den måde at føre noget økonomi tilbage til landet. Jeg håber også på at kunne koble et samarbejde med en velgørende organisation på. F.eks. Røde Kors, som jeg allerede er involveret i via Club10, eller engodsag.dk. Jeg synes det er spændende, når man på den måde kan skabe en win-win-win situation."