En sommerdag den 21. juni 1982 var Niels Christian Koefoed til samtale om en stilling som musik- og sovesalslærer på Herlufsholm Skole. Selv om skolen den dag var nærmest tømt for elever og lærere, blev Koefoed så betaget af stedet, at han efter jobsamtalen kun betænkte sig et øjeblik på at sige ja tak til såvel at bo som at arbejde på Herlufsholm. Det er nu 25 år siden, Koefoed flyttede kufferten fra Jylland til Næstved, og han er stadig lige betaget af Herlufsholm
"Det var spændende for mig at komme til Herlufsholm. At få lov til at råde og regere i Festsalen og senere være med til at indrette et egentligt musiklokale i Klosterbygningen. Den første fugleskydning og Trolledag var også mødet med Gnisten og Herlufsholms sangtradition. Der kom efterhånden en ganske særlig stemning over at stå oppe ved orglet, når vi havde sunget Te Deum og Gnisten sad og improviserede under processionen nede i kirken. Det var jo helt hans domæne, men hvis jeg blev utålmodig og hviskede: Hva` med "Hører I skovene suse" … "Gud dannede os", gik der kun et øjeblik, før Gnisten slog temaet an."
Blandt kolleger betragtes Koefoed som Herlufsholms ceremonimester. Han kender traditionerne på stedet til punkt og prikke, og er en uundværlig brik i forberedelserne til enhver fest. Er man ny på Herlufsholm, er Koefoed desuden altid behjælpelig med at føre èn ind i skolens historie, og har man været her nogen tid, er Koefoed uløseligt forbundet med livet på skolen. Man møder ham simpelthen overalt - altid på vej et sted hen for at løse de daglige udfordringer, der følger med skolens liv.
Hjemmet har altid været Mygningen
Koefoed har siden sin start på skolen været sovesalslærer på Mygningen, i første omgang for 1.sal og fra midt i halvfemserne også for 2. sal, med i alt 44 diple. "Og der er så pænt på Mygningen", som en kollega beundrende konstaterer. For Koefoed er selv et ordensmenneske, og han gør sit til at sørge for, at diplene rydder op efter sig og holder deres humre pæne. Det har altid været vigtigt for Koefoed, at Mygningen er et rart sted for diplene at være.
Dengang Koefoed trådte til, var der ikke specielt hjemlige rammer på Mygningen. Der var endnu høpsehul i dørene til humrene - lidt et billede på kontrol og overvågning, som diplene dog med vanlig herloviansk selvfølgelighed havde manet i jorden, idet de fleste høpsehuller var dækket til. Efter nogle år blev Mygningen renoveret og høpsehullerne forsvandt. Koefoed bad den daværende direktør om møbler til indretning af det fælles opholdsrum, hvor eneste møbel var tv og en bogreol. Direktøren var umiddelbart skeptisk, men Koefoed fik lov til at prøve, og der blev taget godt imod tæpper og møbler. Friske blomster og planter og billeder på de ellers nøgne gange har alt sammen været med til at gøre Mygningen lidt mere 'hjemlig'.
Men Koefoed vil på ingen måde alene tage æren for, at Mygningen kaldes 'Hjem' af de diple der bor der. De hjemlige rammer skabes i fællesskab, og Koefoed er ikke diplenes erstatningsfar, understreger han. "Det at være sovesalslærer er på mange måder en professionel rolle, men ikke noget skrivebordsjob. Man kommer tæt ind på hinanden på en elevgård - lærer hinandens fejl og fortrin at kende - og udvikler derigennem en gensidig respekt. De gode oplevelser med diplene har været og er mange, og oftest er det oplevelser i hverdagen, der gør indtryk - situationer, hvor jeg møder spontanitet og en tillid, der faktisk gør mig taknemmelig. Det er jo aldrig en selvfølge at komme ind på livet af et andet menneske, og derfor må mange gode oplevelser og konflikter også forblive fortrolige".
Det er vigtigt for Koefoed at fremstå som rollemodel i forhold til de regler, der er på stedet, og så betyder det noget for ham, at diplene lærer nogle værdier, især mht. holdning og omgangstone. Diplene selv har kun rosende ord at fortælle om Koefoed som sovesalslærer. Især fremhæver de den interesse, han viser hver enkelt dipel, samt hans evne til at gennemskue, hvordan de har det, og hvornår der er brug for at få talt ud om tingene. Og diplene kalder ham gerne Far - for dem er han den far, de ikke lige har rundt om hjørnet, og som de kan betro sig til om stort og småt.
"Det er vel sovesalslærerens opgave at være tæt på - og at turde opdrage. Det gælder til stadighed om at formidle værdier og tankesæt, men kontrol er ikke den bedste vej. Derimod tror jeg, at jeg med årene er blevet bedre til at overbevise om de ting, jeg anser for vigtige i et ungt menneskes liv. Da jeg startede som sovesalslærer, var jeg nok for rar og det betød, at nogle af diplene løb om hjørner med mig, og det skal de blive ved med, fordi der er ting, jeg ikke skal vide, men jeg er i dag mindre bange for at støde og såre, når jeg påtaler en adfærd, jeg finder forkert, eller karaktertræk, som det er vigtigt at diskutere."
Har livet som sovesalslærer på Mygningen ændret sig?
Skolen og arbejdet som sovesalslærer har på mange måder ændret sig. Pigerne er flyttet ind som kostelever, og skolen har åbnet sig både lokalt og internationalt: "Det er dejligt, når en Næstved-borger i et læserbrev byder de blå skjorter velkommen efter sommerferien uden skelen til, om de nu er dag- eller kostelever, og IB-eleverne er med til at skabe horisont, samtidig med at de helt klart søger de danske værdier, som skolen står for." Koefoed oplever, at diplene i dag har mere målrettet fokus på det faglige arbejde, og at der knyttes venskaber, der ikke begrænses af privilegier: "Det slår mig ofte, hvor meget vores skole udmærker sig ved diplenes evne til at skabe tryghed og en god atmosfære - også på tværs af årgangene."
Af kollegaerne bliver Koefoed beskrevet som et meget kærligt menneske, med stor omsorg for andre og stor loyalitet. Han kan til tider være distræt, for han har altid travlt med flere opgaver på en gang. Men ikke desto mindre er han altid hjælpsom og frisk med en kvik bemærkning eller en god historie - ofte fra sin seneste ferietur. Altid ulasteligt klædt går han forrest i overholdelsen af skolens regler, og han er i det hele taget en forkæmper for bevarelsen af skolens gamle traditioner.
Men hvad er det, der har gjort, at han er blevet i samme job og bolig gennem nu 25 år? "Jeg har fået nye udfordringer undervejs, der involverer mig i hele skolens liv, og jeg synes, vi er gode til at finde den balance, der skaber fornyelse og fører traditionen videre. Og så glæder jeg mig hvert år til at se hele sovesalen forsvinde i et vandrende juletræ, når vi henter gran til Nisseballet, og imødeser med spænding det billede, som diplene på Mygningen laver af årets beboere. Mest af alt handler Herlufsholm for mig om den ånd og atmosfære, der hersker på stedet, det fælles liv med elever og kolleger, og den historie og tradition, man er med til at føre videre".
Fra Alumninyhedsbrevet august 2007.
