Herlovianeren - vejledning


Redaktionsudvalget har lavet denne vejledning for at gøre det lidt lettere for dig som forfatter – og lidt lettere for os som redaktion.

Herlovianeren bringer informationer om Herlovianersamfundets aktiviteter, nyheder fra Skolen - samt spændende artikler og indlæg fra gammelherlovianere.  

Herlovianeren udsendes til Herlovianersamfundets medlemmer, Skolens lærere samt 3. g’erne.

Herlovianeren udkommer 4 gange årligt i februar, juni, september og november/december.

Der er deadline for aflevering af artikler og indlæg:

• Herlovianeren 1 - 15. januar

• Herlovianeren 2 - 15. april

• Herlovianeren 3 - 15. august

• Herlovianeren 4 - 15. oktober

 

Målgruppen er bred, men vi har alle en fælles baggrund på skolen, tænk på det, når du skriver

Redaktionen tager med udstrakt hånd og varm tak imod dine indlæg og artikler. Du kan skrive om alt fra din skoletid, dit studie, dit arbejde, dine rejser, litteratur med relation til Skolen, anmeldelse af herlovianerrelaterede bøger, en jordomrejse, gengivelse af din oldefars dagbogsnotater fra ’dengang på Skolen’ - kort sagt alt, som du selv måtte mene, er interessant for yngre og ældre medlemmer af Herlovianersamfundet at læse.

Har du en idé til en artikel, skal du ikke holde dig tilbage, men kontakte redaktionen. Vi hjælper dig gerne med vinklinger, idéer til overskrifter m.v.

Til hver artikel er det relevant, at der medfølger et mini CV og et portrætfoto/forfatterfoto. 

Refereres der til andre medier, skal der angives kildemateriale.

Medsendes professionelle fotos og figurer, skal disse være forsynet med fotografens og grafikerens navn - samt en tilladelse fra disse til at Herlovianeren må anvende dem.

Alle fotos, figurer m.v. skal fremsendes elektronisk i høj opløsning (ikke fra nettet eller indlagt i fx et word dokument).


Det færdige dokument

Dit manuskript gennemgås af redaktionen, som primært foretager en overordnet korrektur.

Hvis der foretages væsentlige ændringer og/eller forkortelser, fremsendes din artikel til dig til godkendelse og drøftelse.

For god ordens skyld, skal det oplyses, at Herlovianersamfundets bestyrelse og redaktion arbejder frivilligt og ulønnet - og har desværre ikke mulighed for at honorere forfatterne.