Personalia

Kære personalia-læser
Vi siger tak for de mange bidrag, vi har modtaget – og bemærker, at vi fortsat efterspørger bidrag til disse sider fra og om alle gammelherlovianere.

Hovedparten af de bidrag, vi modtager – eller som vi finder i aviser og tidsskrifter – drejer sig om det lidt (eller meget!) ‚ældre segment’ af tidligere herlovianere. Vi kender ikke nær så mange, der hører til det meget store ‚yngre segment’ af ex-diple. Vi er derfor glad for, at vi har fået tilsagn fra Anne Katrine Melvig (f. Møhl) (’95) om, at hun vil medvirke ved det fremtidige arbejde med de bageste sider i Herlovianeren. Anne Katrine er også erfaren med moderne medier (facebook, twitter).

Spillereglerne’ opregnes her:

Hvis der er tale om en papirbåren nyhed, skal du – når du læser i din avis (eller i fx et fagtidsskrift) om en gammelherlovianer –

  1. gribe et skriveredskab (fx en rød kuglepen) og markere det afsnit, der skal klippes ud, og forsyne det med kildeangivelse og dato (fx Jy.-P. 30.10.23 eller Berl. 30.10.23),
  2. sætte et „OBS side xx“ tydeligt på avisens forside øverst, således at du, inden du kasserer avisen, kan
  3. huske at klippe notitsen ud.

Hvis der er tale om en ikke-papirbåren nyhed (facebook, twitter, tv, radio etc.) om en gammelherlovianer, skal du skrive nyheden ned og forsyne den med kildeangivelse og dato (fx Facebook 30.10.23 eller Radio 24syv 01.11.23).
Hvis du tillige kan forsyne nyheden med årgangsangivelse (fx ’64 eller 9.kl.‘01), er det helt fint – men kildeangivelse og dato er det vigtigste.

Meddelelser til personaliasiderne kan sendes til


Anne Katrine Melvig (’95)
– pr. e-mail: akmohl@hotmail.com, eller
– via facebook.

Bidrag til personaliasiderne kan indsendes når som helst. Men hvis et bidrag skal med i Herlovianerens næste nummer, skal Anne Katrine Melvig have det inden kommende deadline.

Med venlig hilsen

Personalia redaktionen