Fra august 2012 udbyder Herlufsholm Skole en ny studieretning, som har fokus på samfund, business, globalisering og innovation.
Det nye uddannelsestilbud vil hæve overliggeren i den danske gymnasieskole ved at give de særligt motiverede elever en helt ny måde at gå i gymnasiet på. Studieretningen er godkendt i Undervisningsministeriet.
Tilrettelæggelsen af undervisningen bygger på følgende elementer:
- Et business og management-fag, hvor undervisningen foregår på engelsk
- Samarbejde med international dansk erhvervsorganisation og uddannelsesorganisationer i ind- og udland
- Fire faglige studierejser, heraf en individuel rejse
- Undervisning af gæsteprofessorer fra universiteterne og andre videregående uddannelser
- Mediepraktik på TV2 Øst
- Arbejde med formidling af kulturarv i bredeste forstand
- Eget forskerspireprojekt
Som noget helt nyt i Danmark organiseres undervisningen i 5 fagområder, som integrerer de traditionelle fag i gymnasiet og giver elever kompetence i fem A-niveau-fag (samfundsfag, engelsk, matematik eller sprog, dansk og historie).
- Kommunikation
- Kultur og Civilisation
- Samfund og Business
- Matematik og Science
- Sprog og Kultur
Eleverne vil få et almindeligt stx-bevis efter 3.g.
Folderen om studieretningen kan læses her