Ministerbesøg på Herlufsholm

ministerbesoeg.jpg
15 maj 2012

Mandag d. 14. maj besøgte Minister for Børn og Undervisning, Christine Antorini, Herlufsholm.

Herunder beskriver hun sit besøg på Herlufsholm:

"Spændende at besøge Herlufsholm Kostskoles historiske bygninger og det mest fantastiske gamle naturfagslokale. Jeg hørte bl.a. om deres internationale klasser, fik vist lidt af livet på kostskolen af elevrådsformændene, Christian og Johan, og hørte rektor fortælle om, hvordan nye elever, der starter på kostskolen og som har været en del af udenlandske skolesystemer får et grundkursus i de særligt danske pædagogiske uddannelsestraditioner. Herlufsholm vil gerne være med i Ny Nordisk Skole - og tror de har spændende vinkler at give os alle."