Det blev en meget vellykket dag på Røde Plads med levende musik, elevboder og reklameboder for repræsentanter for det lokale erhvervsliv. Omkring 800 elever, forældre og lærere var med til at gøre denne septemberdag hyggelig. Det lykkedes igen i år en elev at køre flest kilometer, idet Philip Snedker knebent slog inspektor Steen Mouridsen.
Vi kan glæde os over, at indsamlingen til Elevernes Rejsefond nu har rundet 130.000,- et beløb vi har god brug for i vores arbejde med at sende Herlufsholms elever ud i verden. Vi havde imidlertid håbet at kunne cykle 200.000,- ind, men måske var denne overligger lagt for højt. I hvert fald er vi glade for de penge, vi har modtaget og siger tusind tak til de mange sponsorer.
De mange elevboder gjorde et flot stykke arbejde og har samlet følgende ind:
7.a - salg af is - 2186 kr til PAF
9.c - kagesalg - 2163 kr til PAF
9.I - popcorn og saftevand - 841 kr til PAF
10.klasse - kakao m.m. - 260 kr til PAF
2.x - smoothies - 1293 kr til Elevernes Rejsefond
Becky/Christine (2.IB) - 900,50 kr til SOS-Børnebyerne.
Tak til alle disse klasser for en stor indsats. Uden deres boder, engagement og gode humør var arrangementet aldrig blevet så stor en succes.
10
sep 2012