Top billede

 

Herlufholm Alumnis første netværksarrangement afholdt med stor succes

Herlufholm Alumnis første netværksarrangement afholdt med stor succes
07maj 2013

Fredag d. 3. maj afholdte Herlufsholm Alumni sit allerførste netværksarrangement - og med stor succes. Formålet med arrangementet var selvfølgelig at få en hyggelig aften blandt andre Gammelherlovianere med faglig inspiration og input fra den familieejede virksomhed PJ Diesel Engineering A/S, men også at styrke og videreudvikle det værdifulde netværk med andre Gammelherlovianere.

Netværksarrangementet blev afholdt i samarbejde med Gammelherlovianeren Rasmus Elsborg-Jensen '01, der havde været behjælpelig ved opstarten af et nyt og spændende netværksarrangement-koncept i alumni regi.

22 Gammelherlovianere var fremmødt til aftenens arrangement i Nordhavnen i København, hvor de blev fagligt inspireret af virksomhedens forretningskoncept samt af CEO Anne-Mette Elsborgs indlæg og tankegang om, hvordan man kan hvile i sig selv som leder. Efter arrangementet bød Rasmus og hans familie på et lækkert traktement på lageret blandt motordele og metaldele.

Efter arrangementet var alle deltagere yderst positive og begejstret, både for selve arrangementet, men også det nye netværkskoncept, som de synes var både fagligt og netværksmæssigt interessant. Derfor glæder vis os til at kunne præsentere flere lignende netværksarrangementer i løbet af året.

En stor tak til Rasmus og hans familie, for at afholde arrangementet og for at sponsorere et lækkert traktement!

Præsentationer fra aftenen vil blive lagt op her på siden. Se billeder fra arrangementet HER

IMG_0869.JPG

 

Kunne du tænke dig at afholde det næste netværksarrangement?

Det er tanken, at du som Gammelherlovianer skal være med til at drive alumninetværket. Du har mulighed for at byde ind med forskellige indlæg, eksempelvis nyheder, omtale af andre Gammelherlovianere, ligesom vi meget gerne vil opfordre dig til at afholde et netværksarrangement.

Hvis du derfor har gode ideer til et nyt netværksarrangement og har mulighed for at afholde det, selvfølgelig i samarbejde med Herlufsholm Alumni, må du meget gerne notere det på sedlen i denne folder og aflevere det når aftenen er omme eller sende en mail til alumni@herlufsholm.dk.

Et netværksarrangement kan desuden skabe gode muligheder for nye relationer, potentielle kunder og samarbejdspartnere på tværs af virksomheder og brancher for dig og din virksomhed.

Vi håber derfor, at du har lyst til at bidrage til styrkelsen af Herlufsholm Alumni netværket.

 


Persondata information