Den 4. september 2013 afholdt Round Square komiteen på Herlufsholm en Hunger Lunch for alle skolens elever. Formålet med Hunger Lunch er at gøre eleverne opmærksomme på emner såsom global sult, fattigdom og den ulige distribution af fødevarer i verden.
Næsten en milliard, ca. en femtedel af jordens befolkning, døjer med sult på daglig basis. Det er langt fra det bord vores diple sætter sig til hver dag. Denne dag rådede tilfældighederne, og således fik 12 tilfældige serveret en McDonalds BigMac menu, 20 % fik ris og linser, og de sidste fik alle sammen ris. Dette symboliserede høj, middel og lav indtægtsniveau. Flere af skolens klasser laver faglige forløb, der berører emnet - fra biologi, hvor man laver kalorie beregninger, over samfundsfag og historie.
Udover opmærksomheden på global sult har en repræsentant for RS komiteen været til møde med vores økonoma, Anni Stuhr, for at tale om madspild her på Herlufsholm. Her lærte Andreas Flensborg, at vi på Herlufsholm har et forholdsvist lavt madspild, og at køkkenet ydermere har planer om at indgå i et EU projekt med fokus på madspil i løbet af dette skoleår. Projektet blev bakket varmt op af køkkenet, hvor køkkenpersonalet var meget glade for at deltage frokosten.
Hunger Lunch betød en besparelse på elevernes frokost. Der vil blive doneret et rimeligt stort beløb af det besparet til vores SOS indsamling - en indsamling som Herlufsholm har støttet i over 17 år nu, som en løbende og fast initiativ.
Der var mange, som hurtigt fangede budskaberne, mens nogle forlod Klostergården vrede og frustreret. Det er dog komiteens håb, at det at opleve sult en gang på et år, vil sætte tanker i gang hos vores elever - tanker der måske også en dag vil omsættes til aktiv handling. Under alle omstændigheder, så håber komiteen at de har sat gang i en samtale, og nogle refleksioner, som eleverne vil vende tilbage til.
Billede: "Hunger Lunch"
Billede: Fra de riges bord