Trolledag i Luxembourg

DSC04296.jpeg
12 feb 2015

På Trolledagen den 14. januar mødtes en gruppe Gammelherlovianere i Luxembourg for at spise middag sammen og fejre Herluf Trolle. Deltagerne var, fra venstre på billedet, Marina Salicath Laurance '88, Kristian Berg '77, William Lindsay-Poulsen '98, Kathrine Eg Brémaud '91 (tidl. Gensmann) og Jimmy Stryhn Meyer '88.

Kathrine Eg Brémaud skriver i en mail om aftenen:

"Vi var fem deltagere i alt, der spiste sammen på Sofitel Grand Ducal's top floor restaurant "L'Etoile" med udsigt over Luxembourgs "skyline". Vi startede med en drink i den tilstødende bar, mens vi ventede på, at alle dukkede op. Derefter gik vi ind i restauranten og bestilte hver især, hvad vi ønskede à la carte. Der var ikke fastlagt en menu i forvejen, da vi var så få. Det blev en rigtig hyggelig og sjov aften, hvor vi både kom omkring gamle skoleminder og små og store ting i vores hverdag hver især her i Luxembourg. Ikke mindst var stemningen i top, og vi fik grinet en masse :-) Efter middagen fik vi endnu en drink i baren og festen sluttede ca. kl. 1, hvilket var ok på en hverdagsaften. Vi var enige om, at mødes igen, og prøve at få lidt flere af gammelherlovianerne i Luxembourg med næste gang."