Jubilæumsstævne 2017

DSC00608.JPG
30 maj 2017

Den 20. maj samledes gammelherlovianere fra nær og fjern for at deltage i årets jubilæumsstævne, og omkring 360 Gammelherlovianere samt ledsagere var mødt op i det gode, men lidt blæsende vejr for at fejre deres jubilæum. Her fik de rig mulighed for at møde gamle klassekammerater og venner og ikke mindst gense Herlufsholm. Årets ældste jubilarer skulle findes fra årgang 1947 som fejrede deres 70-års jubilæum, hvor hele 6 Gammelherlovianere var repræsenteret. Årgangsrepræsentant John Richter '47, blev desuden hyldet for sin mange årige deltagelse ved Trollemorgen - hele 76 gange havde han deltaget.

Jubilarerne blev budt velkommen af næstformand for bestyrelsen Torben von Lowzow '80 i den ombyggede Helenhal, hvor velkendte sange skulle synges og taler skulle afholdes. Køkkenet havde sørget for lækker morgenmad og Gammelherlovianerne faldt hurtigt i snak.

Et af dagens højdepunkter, som flere Gammelherlovianere havde set frem til, var rundvisningen. Mange af Gammelherlovianerne havde ikke set resultaterne af de seneste byggeprojekter, og eleverne gjorde derfor et stort arbejde ud af vise rundt på området - og ikke mindst holde styr på de enkelte grupper.

Det gode vejr tillod, at alle efter rundvisningen kunne samles i spisesalene for at nyde frokosten efterfulgt af kaffe og kage på Grønne Plads, imens diplene løb rundt om Susåen i den gode sags tjeneste.

Dagens sidste punkt på dagsordenen var indvielsen af 1. fase af renoveringen på Spladsen, hvor alle jubilarer ligeledes var inviteret. Efter den officielle indvielse kunne jubilarene trække sig tilbage og nyde en aften sammen med årgangen til deres forskellige private arrangementer. 

Billeder fra dagen kan ses HER