I de kommende 3 år søsætter Herlufsholm et masterclassprojekt for gymnasiet. Der planlægges med et 3-årigt forløb, hvor forskellige studieretninger inddrages. I det kommende skoleår 18/19 vil fokus være på de samfundsvidenskabelige studieretninger herunder Samfund og Business-linjen.
Her vil et af fokuspunkterne være Kina, der fremviser høje vækstrater og højteknologisk produktion. Masterclass-forløbet kædes sammen med Samfund og Business-linjens Kinaprojekter og klassens studietur til Kina.
Her samarbejdes med danske virksomheder og institutioner, der agerer i en kinesisk kontekst, men også eksempelvis kinesiske bilproducenter i joint venture med europæiske aktører.
Masterclass for de samfundsvidenskabelige klasser organiseres i tre dele i løbet af efteråret og vinteren 18/19:
• Masterclass v. Lektor v. CBS/Handelshøjskolen i København phd. Ole Bjerg. Penge, økonomisk vækst, valutaforhold. Kinas indflydelse i verdensøkonomien.
• Masterclass/forelæsning v. Journalist Christina Boutrup, hvor Kina sættes ind i en Politisk, økonomisk og kulturel sammen-hæng.
• Masterclass/opfølgende workshop med fokus på:
- Innovation i Kina, casebaseret
- Introduktion til Kinas sociale pointsystem, som giver alle borgere point for deres opførsel online og offline
- Kinas placering i verdensøkonomien fokus på pengesystem, pengeskabelse og valutaforhold
Udover ovennævnte tiltag vil der være yderligere Masterclasses i løbet af skoleåret. Udviklingen her kan følges på skolens hjemmeside og i "Kontakt".
I skoleåret 19/20 forventes masterclass-projektet at blive forankret i skolens nye Life Sciencestudieretning.
Hele Masterclass-forløbet er muligjort af en donation fra to Gammelherlovianere Andreas Lehmann '72 og Mads Eg Gensmann '94