Givtigt foredrag om misbrug

Fortryllet bog.png
30 jan 2018

Stor tak til Gammelherlovianer og alkohol-coach, Carl Christian Randow '88 som tirsdag formiddag holdte et givende og informativt foredrag om misbrug for diple i 9.klasse og op til 3.g.
Med udgangspunkt i personlige erfaringer og teoretisk viden om misbrug i alle henseender, gav Carl Christian diplene en fantastisk fortælling og måske lidt stof til eftertanke.

                   Foredrag Carl Christian Randow

 

Carl Christian var Præfekt og Statsminister i sit års regering. Karaktererne var gode og alt så fint ud på overfladen. Men med Carl Christian's nuværende viden om misbrug, kan han i bakspejlet se, at han allerede tilbage i 9. klasse på Herlufsholm havde en alkoholisk adfærd. Dette kom ikke mindst til udtryk et Trollebal samme år.

I dag har Carl Christian været ædru i 21 år. Han blev af familie og venner tvunget i behandling for sit alkohol -og hashmisbrug da han var 26 år gammel. Det skulle dog kræve 2 behandlinger at blive fri af misbruget.

Carl Christian behandler i dag andre misbrugere på sin klinik i Hellerup. Primært behandler han folk med alkoholmisbrug, men vurderer, at i øjeblikket er 50% af hans behandlinger mod kokainmisbrug. Carl Christian's klare budskab under foredraget var, at han mener vejen frem er bevidsthed og oplysning tidligt. Carl Christian har selv savnet viden tidligere i hans liv.

Til februar er Carl Christian aktuel med en række TV-udsendelser på TV2 omhandlende misbrugere og deres pårørende.

Vil du vide mere om Carl Christian Randow kan du besøge hans hjemmeside

http://alkohol-coach.com/