I gemmerne

Båndoptager.jpg
22 nov 2018

Det er med stor glæde at Herlufsholm Alumni har modtaget en CD fra Henning Slott Jensen '64, hvorpå der er optagelser fra et Herlufsholm skoleorkester fra Hennings gymnasietid, tilbage i 1960'erne.

CD 'en er blevet til ud fra et gammelt bånd som Henning har bevaret og fundet i gemmerne i privaten.

På en prøve aften med skoleorkesteret havde Henning stillet en spolebåndoptager i det ene hjørne af lokalet. På optagelsen kan man blandt andet glæde sig over at lytte til en duet fra en julekomsammen i Mygningen. Denne var ment til at skulle lave sjov med de "tårepersersange" som tidens popmusik bød på. Herudover indeholder optagelsen også andre af tidens melodier, løst guitarspil samt et par yderst underholdende sketches om skolen.

Det er helt uvurderligt når Herlufsholm Alumni modtager sådanne henvendelser fra Gammelherlovianere. Ikke alene er det fornøjeligt at mærke glæden ved minderne, men det er også et stærkt bevis på, hvordan kærligheden og tilknytningen til den gamle skole, lever i bedste velgående.

En stor tak til Henning Slott Jensen for at bringe minderne og historien tilbage til Herlufsholm!

 

Er man nysgerrig på optagelsens indhold samt hvem der optræder i denne, er man velkommen til at kontakte Henning Slott Jensen '64