Herlufsholm Masterclass 2018-21
Herlufsholm har med virkning fra skoleåret 2018/19 iværksat et Masterclass-forløb for gymnasiet finansieret af ekstern donation fra to gammelherlovianere:
Mads Eg Gensmann '94 & Andreas Lehmann '72
Der er fastsat et hovedfokus for det første år 2018/19, hvor de samfundsvidenskabelige studieretninger samtbeslægtede fag på IB vil indgå i Masterclass-projektet.
Herlufsholm har tidligere haft gode erfaringer med Masterclasses, hvor mindre grupper af elever samt hele klasser og årgange har haft besøg af fagpersoner og forskere, der inden for deres fagområde har undervist og vejledt elever i et givent emne.
For skoleåret 2019-20 forventes der at være fokus på naturvidenskab.
I samarbejde med historie- og samfundsfaggrupperne samt bibliotekar Kasper Støvring og talentkoordinator Christoffer Miller Dahl er der for dette skoleår udviklet et program beståendeaf følgende tre dele:
- Et Kina-fokus ved journalist Christina Boutrup, der besøger Herlufsholm d. 9.10 og 26.11. Christina afholder både fællestime og workshops d. 9.10 samt workshops d. 26.11.
- Fokus på journalistik, herunder "fake news", der knytter sig til et samarbejde med organisationen News Decoder. Nelson Graves fra News Decoder besøgte Herlufsholm d. 6.9.
- Fællestimer med eksterne oplægsholdere, der kan knytte sig til de ovenstående og andre temaer. På programmet er Lektor ved CBS Ole Bjerg d. 28.11 for hele gymnasiet og IB.
Formålet er at inspirere eleverne ved at give dem mulighed for at se deres fag og beslægtede fag i en ny sammenhæng samt at højne niveauet for arbejdet med de ovenstående temaer og fokuspunkter.
Programmet skal desuden medvirke til at skabe faglig begejstring samt træne eleverne til at arbejde på måder og i sammenhænge, der ligger uden for de vante rammer. Eksempelvis går Christina Boutrups workshops ikke kun på tværs af
klasser, men også på tværs af IB og dansk gymnasium. For IB-klassens vedkommende vil Christinas workshops desuden indgå som forberedelse til Kina-turen.
Masterclasses understøtter studieretninger.
Herlufsholm udbyder studieretninger indenfor alle fire hovedområder. I år understøtter Masterclass-programmet den samfundsvidenskabelige retning, men næste år bliver der et naturvidenskabeligt indhold til særlig gavn for eleverne på studieretningen "Life Science".