Følgende personlige artikel af PF Collet '64 er bragt i seneste udgave af Herlovianeren:
Det har i mange årtier undret mig, at der er så få Gammelherlovianere, der i deres levned har støttet Herlufsholm, specielt, når man ret betænker, hvor glade mange af dem har været for tiden på Herlufsholm, og hvor mange livslange venskaber og gode kontakter Gammelherlovianerne har fået igennem tiden på Skolen.
Når jeg tænker på den opstandelse og glæde det har skabt blandt diplene, når de store donorer som Knud Lindberg, Kaptajn Lassen, Kann Rasmussen med m.fl. kom med højst tiltrængte millioner til fornyelse af dette og hint, så er donationer noget, der skaber glæde og varige minder, både blandt diple og forhåbentlig også blandt donorerne selv
Men der er mange måder, hvorpå man kan støtte Herlufsholm, nogle donationer koster af egen lomme, idet de dog i vid udstrækning kan fratrækkes den skattepligtige indkomst, og andre kan donere af firmamidler eller fra fonde, hvori de har indflydelse.
Men alle Gammelherlovianere kan støtte Skolen helt gratis, og de kan derved øge unges (og også deres egne børns og børnebørns) muligheder for moderationer og derved mulighed for at komme på Herlufsholm og opnå den gode uddannelse, de gode kontakter og livsvarige venskaber, der er kendetegnende for Herlufsholm.
Støt Herlufsholm helt gratis
Jeg faldt i 90'erne over en artikel i golfbladet, der beskrev, hvad man kaldte golfmodellen, hvorved man via sin golfklub kunne overlade sine livsarvinger det normale arvebeløb og samtidigt tilgodese golfklubben.
Kort fortalt, så kunne man lade golfklubben arve rub og stub mod, at klubben udbetalte det beløb, som arvingerne skulle have haft udbetalt ved en direkte arv.
Min gamle matematiklære Mogens Jensen ville nok slå sig lidt i tøjret over denne lidet indlysende matematiske logik, hvor 2 + 2 bliver til 5, men fuldendt logik er en sjælden vare i skattesystemet bortset fra, at skattefar vil have mest muligt hjem til sig selv og sine.
Det finurlige ved metoden var, at golfklubberne den gang kunne modtage arv uden at betale arveafgiften (i dag kaldet boafgiften), der på det tidspunkt var på 30 % i direkte linje og 60 % i skæv linje, hvorefter klubben udbetalte arven til livsarvingerne, dvs. livsarvingerne fik deres "retmæssige arv", klubben ville få et provenu på henholdsvis 13 og 36 % af arven for arvinger i henholdsvis lige og ulige linje og skattefar tilsvarende mindre.
Min kone og jeg oprettede derfor i 2001 et nyt testamente til fordel for Herlufsholm, hvor der i testamentet var den klausul, at Herlufsholm kun kunne modtager arven, såfremt Skolen forpligtigede sig til at udbetale vores arvinger den retmæssige arv, som de ville have fået ved et direkte arveskifte, og Herlufsholm ville derved få godt 13 % af arven (i 2001), uden at det ville komme vores sønner Peter '96 og Christian '99 til skade.
Denne model gælder ikke mere for klubberne, men den gælder stadigvæk for almennyttige fonde og virksomheder som Herlufsholm.
20 - 40 ekstra moderationer
I dag er boafgifterne væsentligt lavere, men i praksis og uden skelen til bundfradrag og andre mindre variationer betyder det dog, at hvor dødsboet ud af en arv på fx 1 mio. kr. betaler 15 % (150.000 kr) i boafgift, hvorved der bliver 850.000 kr. tilbage til livsarvingerne i lige line, så betaler Skolen ingen boafgift.
I stedet for skal Herlufsholm dog betale en boafgift på 15 % af den "normale" arv, der tilgår livsarvinger i lige linje, dvs. en boafgift på 15 % (127.500 kr.) af de kr. 850.000, som børnene ville have fået ved den direkte arv.
Derved bliver der et netto provenu til Skolen på 2 ¼ % (15% af 15%) eller 22.500 kr. pr million kr.
Går arven til næst søskendebørn eller til andre i en tilsvarende skæv linje, bliver Skolens provenu godt 13 %, eller godt 132.000 kr. pr million uden, at arven til de begunstigede familiemedlemmer reduceres.
Regner man lidt på Gammelherlovianernes potentiale i fortid, nutid og fremtid, så ville der ved en fuld, men desværre utænkelig, tilslutning ligge et årligt provenu til Herlufsholm på 50 - 100 mio. kr., men ved en tilslutning på blot 5 % ville Skolen dog i fremtiden kunne opnå et stabilt arveprovenu på 3 - 5 mio. kr. pr. år, svarende til 20 - 40 fulde moderationer.
Egeninteresser?
Hvad får min kone og jeg så ud af dette? Ja, det er jo det store spørgsmål.
Man kunne jo pudse glorien og lade sig nøjes med at glæde sig over, at andre kan få den samme mulighed, som jeg selv, mine 2 brødre og vores 2 drenge har fået, og det er i sig selv en dejlig tanke.
De fleste vil utvivlsomt også nyde tanken om, at boafgiftsloven giver en mulighed for at flytte en mindre del af boafgiften fra skattefar over til almennyttige fonde og virksomheder som Herlufsholm.
Vi kunne måske også forvente, at vores egne livsarvinger i 2. eller 3. led ville få en væsentlig større chance for at få moderationer, hvis Herlufsholm indgår i vores testamentet på nævnte måde.
Og da enhver moderation jo har en skatteværdi for forældrene, der er 2 - 3 gange større end moderationen, øges chancen derved væsentligt for, at vores børn og børnebørn får råd til at lade deres egne børn gå på Herlufsholm, hvis de ønsker det.
Og hvad gør Ulla og jeg, ja vi er i gang med en tiltrængt modernisering af vores testamente ved hj.a. adv. Tove Dahl (særlig sagkyndig på dette område), der på passende vis vil opdatere vores testamente og udforme en kodicil, der omfatter Herlufsholm, hvorved kodicillen til en hver tid kan opdateres i relation til gældende lovgivning, uden at testamentet nødvendigvis skal ændres.
Ulemper?
For de unge er tanken om testamenter ofte en vederstyggelighed, der koster penge og oven i købet understreger deres sårbarhed og mangel på udødelighed.
For de gamle er det i det hele taget besværligt at lave om på noget, der i bedste fald i orden, og så koster det igen kassen.
Men er det nu også rigtigt?
Man kan måske nøjes med at lave en enkel kodicil til det existerende testamente, og nu er det så heldigt, at Skolen i en vis udstrækning vil dække meromkostningerne til kodiciller og måske også kvalitetssikre disse kodiciller (/testamenter), hvor Herlufsholm er inddraget som ovenover beskrevet.
Så egentlige ulemper er der ikke, bortset fra at man skal ulejlige sig lidt, og for de unge vil et testamente måske senere kunne redde dem fra mange kedelige overraskelser, når hus og formue skal deles ved skilsmisser, død og fordærv.
Hvad kan du selv gøre
Du kan melde dig til den informationsaften om arv og testamente, som Herlufsholm Alumni afholder den 19. april, hvor Adv. Phillip Borreschmidt '96 og undertegnede vil fortælle lidt om disse emner, og hvor Skolen også vil fortælle lidt om, hvordan den vil håndtere de nye tanker.
PF Collet '64
pfc@pfcollet.dk
Se mere om arrangementet den 19. april HER