Offentliggørelse af Bæredygtighedsrapport

DSCF2165.jpg
12 nov 2021

Som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har vi i dag offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. Dette markerede vi med første spadestik til vores solcelleanlæg, der på sigt skal dække hele vores energiforbrug. En del af vores elever deltog i arrangementet for at præsentere forskellige bæredygtige projekter, for de er nemlig meget engagerede i alt det her med bæredygtighed. 

I redegørelsen vil I kunne læse, hvordan elever og medarbejdere på Herlufsholm over en årrække har lagt sig i selen og søsat tiltag, både store og små, der alle har hjulpet skolen på vej mod en grønnere profil. I den proces har vi haft stor glæde af inspiration og sparring fra vores netværk i bl.a. Danmarks Private Skoler, Friluftsrådet, Gymnasieskolernes Klimaalliance og senest 2030 Skolerne.

Du kan læse vores Bæredygtighedsrapport her og vores korte Bæredygtighedsbrochure her.