Trolledag 2022

Trolledag 2022
14 jan 2022
Trolledag er skolens ældste og fineste tradition, når vi den 14. januar fejrer vores stifter Herluf Trolles fødselsdag. I år bliver det desværre uden den helt store fejring, da corona ikke tillader, at vi samles. I stedet markerer vi den store dag med kransenedlæggelse og undervisningsfri for eleverne. Der har kun været brud på traditionen få gange, og det har bl.a. været i forbindelse med kong Frederik IX's død, 2. verdenskrig, skolens trængselsår i 1730'erne og nu også corona. Vi håber og tror dog på, at vi går lysere tider i møde, og at foråret kan byde på både arrangementer og baller for eleverne - det fortjener de.